Lej bil i Melbourne fra Tullamarine eller Essendon lufthavn

Australien - Melbourne - AF - 2. januar 2013
Melbourne er en stor by. Med fire millioner indbyggere er den Australiens næststørste. Den pulserende metropol byder på mange forskellige oplevelser inden for kultur, kunst og gastronomi. Men de omkringliggende naturrige områder er mindst lige så stor en oplevelse.

Billeje fra Melbourne Tullamarine Lufthavn
Melbourne Tullamarine Lufthavn er Melbournes internationale lufthavn. Tidligere var det Essendon lufthavnen der tog sig af internationale flyruter, men grundet sin placering i befolket område kunne Essendon ikke håndtere de store fly og derfor byggede man Tullaman Lufthavn i 1967 og denne er i dag den officielle Melbourne Lufthavn.

Når du lejer bil i Melbourne bør du være opmærksom på at der ofte ikke er ubegrænset kilometer inkluderet i lejen. Dette gælder ikke kun i Melbourne men generelt ved leje af bil i Australien, da afstandene mellem byerne er meget store.

En anden ting du bør være opmærksom på er selvrisikoen. Det er ikke unormalt med en selvrisikoen på billejen i omegnen af 3.000 australske dollars, hvilket svarer til lige omkring 15.000 danske kroner. Man kan derfor overveje om det kan betale sig at tilkøbe en ekstraforsikring der fjerne selvrisikoen eller vælge en af de tilbud hvor selvrisikoannullering er inkluderet i billejen.

I Tullamarine Lufthavn finder du selskaberne Avis, Budget, europcar, Hertz, Thrifty og Redspot. Vores søgemaskine søger efter prise hos dem alle.

Lej bil fra Melbourne Essendon Lufthavn
Selvom Melbourne Essendon ikke længere håndterer internationale fly med almindelige turister, er der stadig en del firmaer og private jets der benytter lufthavnen.

Hvis du vil sammenligne prisen på billeje fra Essendon kan du gøre det via søgeformen på forsiden af BillejePris.dk

Oplev nauren i din lejebil
Melbourne er den største by i delstaten Victoria, hvor der ligger mere end 100 parker og naturreservater. Det kan derfor varmt anbefales, at man lejer en bil og drager ud i det bjergtagende vildnis.

Kør for eksempel til Great Otway National Park. Her finder man smukke sandstrande, skarpe klippelandskaber og frodige skovområder med vandfald og floder. Parken er et oplagt sted for en vandretur, og man kan også opleve naturen fra hesteryg eller en lejet cykel. Der er også mulighed for at overnatte i området.

Ved Port Phillip Bay boltrer de legesyge delfiner sig i bølgerne langs kysten. Der er mulighed for at sejle ud og komme helt tæt på delfinerne med snorkel og våddragt, og Port Phillip Bay er også hjemsted for en koloni af sæler, som daser i vandkanten.

Kulturlivet i Melbourne
Melbourne er en metropol med alt, hvad det indebærer. Her ligger et hav af gallerier, museer og spillesteder, som alle er et besøg værd. Byen bryster sig desuden af at huse fødestedet for den australske modernisme: Heide Museum of Modern Art.

Museet udviklede sig fra kunstsamlerparret John og Sunday Reeds hjem i Melbourne i 1935 til at være en af Australiens vigtigste kulturinstitutioner. I dag ligger museet i naturskønne omgivelser og udstiller alt inden for moderne kunst, arkitektur og landskab.

I den victorianske villa Bundoora Homestead fra 1899 finder man et andet af Victorias mest interessante kunsthuse. Her vises en række vekslende udstillinger inden for moderne kunst og håndværk. Og i den charmerende, indbyggede café kan man få sig et let frokostmåltid og en kop te.

Parker bilen og forkæl ganen
Hvis man er på udkig efter mere end en kop te, leverer Melbourne også varen. En bølge af moderne cuisine er skyllet ind over storbyen, anført af en række unge, ambitiøse kokke, som dyrker Australiens multikulturelle arv. Byen byder på alt inden for mad fra Stillehavet såvel som Middelhavet og Det Indiske Ocean.

Parker for eksempel lejebilen og læg vejen forbi den ellers undseelige Bar Lourinhã. Stedet her excellerer i det spanske og italienske køkken og ejeren Matt McConnell går desuden højt op i at have et par gode flasker vin parat til sine gæster.