AVIS København Lufthavn samler alle aktiviteter i det nye biludlejningscenter

Danmark - København - Nyheder - Avis - AF - 15. februar 2017
Det er nu blevet langt nemmere for kunderne hos AVIS i Københavns Lufthavn at få adgang til deres lejebiler. Hvor man tidligere brugte skranken i Terminal 3 for at få styr på nøgler og papirarbejde, er alt nu samlet i det nye biludlejningscenter P1 i Københavns lufthavn.

“Fremover skal kunderne blot springe på lufthavnens gratis shuttle-bus, som kører dem direkte til P1. Her venter vores stab af servicemedarbejdere med de nødvendige dokumenter og guider derefter kunden direkte hen til den ventende bil, som står parkeret under samme tag,” fortæller Lars Dissing, der er Commercial Director for AVIS i Danmark, Norge og Sverige, til Business.dk

AVIS’ Superflyer lejebil kan lejes til 475 kroner inkl. moms, forsikring, afgifter og benzin i 24 timer. Det gør det til et nemmere og billigere alternativ end at tage taxien rundt til møder i København.

“Med samlingen af alle vores aktiviteter i Københavns Lufthavn i P1 er vi overbeviste om, at vores kunder vil finde det praktisk og effektivt, at de bogstavelig talt kan springe fra lufthavnens shuttle-bus direkte over i en AVIS Superflyer ’shuttle-bil’. Herefter kan den rejsende frit benytte den lejede bil til fleksibel shuttle-kørsel mellem et utal af adresser i løbet af et døgn, inden den lejede bil igen bliver afleveret på parkeringspladsen ved P1, hvor lufthavnens shuttle-bus kører den rejsende direkte tilbage til check-in i den ønskede terminal,” afslutter Lars Dissing.