Billeje fra Tallinn Lufthavn

BillejePris.dk er en sammenligningside til billeje. Vi sammenligner priser hos flere forskellige udlejningsselskaber på en gang, så du let kan finde gode priser på biludlejning fra Tallinn Lufthavn.



Information om Tallinn Lufthavn
Navn:
IATA:
Sted:
Land:

Se på kort

Tallinn Lufthavn
TLL
Tallinn
Estland

Officiel hjemmeside

Flyvetid:
Flyvetiden fra CPH til Tallinn Lufthavn er Ca. 1 time og 45 minutter
KONTAKT INFORMATION
Adresse:
Tartu maantee 101, 10112 Tallinn, Estland


BILUDLEJNINGSSELSKABER:
3 internationale, 1 lokale


Billeje fra andre lufthavne i Estland

Lufthavn
Sted
Tartu


Generel information om Tallinn Lufthavn

Hurtige fakta om Tallinn Lufthavn
Tallinn Lufthavn er en international lufthavn beliggende i Estland. Tallinn er Estlands hovedstad. Tallinn Lufthavn ligger omtrent fire kilometer sydøst for hovedstaden. Det vil sige, at du på meget kort tid kan komme fra lufthavnen til hovedstaden. I bil tager det omkring 10 minutter at køre.
Biludlejning Tallinn Lufthavn
Biludlejning Tallinn Lufthavn


Estonian Air har haft hovedsæde i lufthavnen. Estonian Air var et tidligere nationalt flyselskab i Estland, som påbegyndte dets flyafgange i 1991. Men i 2015 indgav selskabet konkursbegæring. Det skete, fordi Europakommissionen vurderede, at statsstøtten, som Estonian Air var berettiget til, var ulovlig. Og det betød, at der skulle betales en enorm gæld tilbage, som var urealistisk.

Tallinn Lufthavn ligger helt ud til Ulemiste-søen, som er den største indsø i Tallinn. Det er i øvrigt byens mest anvendte til drikkevand. Søen er 9,6 km2.

Lufthavnen åbnede den 20. september i 1936. I 2012 servicerede Tallinn Lufthavn mere end 2,2 millioner rejsende. Ligeledes var der knap 24.000 tons fragt og 48.531 flyoperationer. Lufthavnen kaldes også for Lennart Meri Tallinn - navnet stammer fra Estlands anden præsident, Lennart Meri, som var præsident fra 1992 til 2001. Den blev opkaldt efter ham i 2009.

Allerede i 1932 tog man det første spadestik til lufthavnen. Den blev taget i brug før indvielsen i 1936. Lufthavnens første landingsbane havde en længde på 300 meter og var kun 40 meter bred.

Inden 2. verdenskrig brød ud, var der mange flyafgange fra europæiske flyselskaber, som var tilknyttet Tallinn Lufthavn. Men efter krigen og indtil år 1989 var det primært det russiske flyselskab Aeroflot, der var tilknyttet lufthavnen.

Det danske flyselskab SAS påbegyndte flyrejser til Tallinn i 1989 - og det var faktisk det første udenlandske selskab, der anvendte lufthavnen siden 2. verdenskrig.

I år 1998 blev terminalen til fragt færdig. Og lufthavnsterminalen gennemgik en enorm renovering det efterfølgende år. I en periode fra 2006-2008 blev terminalbygningen udvidet i tre retninger. Det indebar 18 nye gates, flere check in-steder (10 styks) og en udvidelse af spisesteder.

Den gennemgående renovering og udvidelse har medført større rummelighed. Faktisk har lufthavnen fordoblet denne, så de kan servicere dobbelt så mange passagerer end før renoveringen.

Tallinn
Indbyggertallet for Estlands hovedstad Tallinn er 410.050 mennesker i år 2010. Byen ligger ud til kysten i den nordlige del af landet.

En interessant fortælling om området er, at Tallinn i år 1219 blev overtaget af Danmark. I 1346 solgte danskerne Tallinn til Den Tyske Orden, som var en hospitalsorden, der ville hjælpe pilgrimme og sårede i det Det Hellige Land. Senere har byen også været under svensk herredømme. I 1991 blev Estland uafhængige, og Tallinn genvandt sin titel som hovedstad.

Tallinn har en gammel bydel ved navn Vanalinn, som fik den ære at blive optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste i år 1997.

I Tallinn kan du opleve en historisk stemning med brostensgader, ældre bymure og tårne, hvor du kan nyde en flot udsigt udover byen. Tallinn emmer af middelalderlige attraktioner. Prøv for eksempel et af de mange museer. Samtidig har byen også et moderne touch. Der er nemlig mulighed for at handle souvenirs med hjem i de moderne centre og butikker.

De gennemsnitlige temperaturer i Tallinn er ret milde, dog ikke varme. I sommerperioden er der mellem 10-16 grader. Det er perfekt vejr til at tage på byvandring i Tallinn.