Europcar køber Goldcar og styrker deres brand for lavprisbiludlejning

Nyheder - Goldcar - AF - 23. juli 2017
Biludlejningsgiganten Europcar har oprustet sig ved at købe lavprisselskabet Goldcar, som var Europas største lavprisselskab, når det kom til biludlejning. Det meddeler biludlejningsfirmaet på deres hjemmeside. Købet styrker Europcar, som forventer at blive en endnu større spiller på det europæiske marked.

Et køb, der viser store ambitioner
Europcar lægger ikke skjul på, at købet skal styrke deres koncern. Især inden for lavprissegmentet forventer det franske firma, at der vil ske forbedringer. Goldcar var en vigtig lavprisoperatør i især Portugal og Spanien, og den rolle regner Europcar nu med at overtage. Den administrerende direktør for Europcar Group, Caroline Pinot, udtaler:

“Efter købet i maj af Buchbinder er dette køb af Goldcar endnu et vigtigt strategisk skridt for Europcar-koncernen, da det vil gøre os i stand til at blive en magtfaktor på lavprismarkedet”.

Købet af Goldcar er det tredje inden for kort tid af Europcar, og disse køb skal danne rammen om lavprisforretningen, understreger Caroline Pinot:
“Med vores kombination af InterRent, Buchbinder og Goldcar vil vi bygge det fundament, vi sigtede mod i lavprissegmentet. Vi forventer derfor også, at vores forretning baseret på lavprisudlejning skal udgøre en markant del af vores koncernomsætning og endnu vigtigere sikre koncernens udvikling som helhed”.

Goldcar har imponeret de seneste år
Det var Goldcars stærke position i Spanien og Portugal samt den flotte vækst de senere år, som fik Europcar til at reagere. Goldcar har mellem 2008-2016 haft en omsætningsvækst på 17% pr. år, og i 2016 havde Goldcar indtægter for hele 240 millioner euros. Deres antaget Corporate EBITBA værdi er ca. vurderet til 48 millioner euros. Derfor var det en forretning i fremgang, og det fangede Europcars interesse.

Det har heller ikke være et billigt køb. Den præcise pris melder Europcar intet om, men de skriver, at prisen er baseret på en virksomhedsværdi på 550 millioner euros, men at Europcar forventer, at købet skal give omkostningssynergier for tæt på 30 millioner euros inden 2020.

Den administrerende direktør for Goldcar, Juan Carlos Azcona, virker også som en glad mand:

“Vi er meget glade for at blive medlem af Europcar-koncernen, som er det førende firma inden for europæisk biludlejningsindustri, og vi ser frem til at bidrage med vores iværksætteri og lavprisekspertise til koncernen”.

Derfor er der også lagt op til, at Goldcar skal hjælpe Europcar med at vokse i form af deres gode råd og strategier, når det kommer til billig biludlejning.

Købet er en del af en større 2020-plan
Europcar har store ambitioner, og et af de vigtige mål er i 2020. Købet af Goldcar er med til at indfri disse mål og ambitioner, og Caroline Pinot mener, at købet viser, at Europcar er et af de største udlejningsfirmaer i Europa:
“Med dette opsigtsvækkende køb bekræftes den store rolle, som vi gerne vil have i industriens europæiske konsolideringsproces. Med de seneste danske og irske køb er købet af Buchbinder i Tyskland og nu Goldcar med til at sikre, at vi indfrier store dele af vores 2020-mål. Nu har vi til henblik at fokusere på at integrere firmaet og levere de forventede synergier”.

Om Europcar bliver en endnu større spiller på det europæiske biludlejningsmarked, må tiden vise. Fundamentet er i hvert fald lagt.

Kilde: Europcar