Norwegian åbner ny rute til Lefkas sommeren 2017

Grækenland - Preveza Lefkas - Nyheder - AF - 2. marts 2017
Norwegian, det 6. største lavprisselskab i verden åbner til sommer en helt ny rute fra Københavns Lufthavn til det græske ferieparadis Lefkas.

Ruten kommer til at afgå en gang om ugen fra den 20. juni fra Københavns Lufthavn (CPH) til Lefkas Aktion Lufthavn (PVK)

”Vi glæder os over igen at udvide vores rutenet fra København til glæde for vores danske rejsende, som nu får endnu flere muligheder for at komme billigt og komfortabelt til spændende destinationer. Lefkas er en charmerende ø, der tilbyder sine besøgende fantastiske og solsikre oplevelser, og vi har stor tro på, at ruten bliver en succes. Vi glæder os til at byde vores danske sommerferierejsende velkommen om bord”, siger Norwegians kommercielle direktør Thomas Ramdahl.

Norwegian opererer en flyflåde på ca. 120 fly og godt 450 ruter til mere end 140 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand, Caribien og USA.

Lefkas er kendt for solrigt sommervejr og nogen af de fineste strande i Grækenland.

Billeje i Grækenland?
Søg billig billeje hos flere selskaber på én gang.