Generel information om Rhodos Lufthavn
Rhodos Lufthavn i korte trækRhodos Lufthavn ligger tæt ved Paradisi og ca. 15 kilometer fra storbyen Rhodos. Rhodos Lufthavn bliver benyttet så hyppigt, at den indtager tredjepladsen som den travleste lufthavn i Grækenland. Grundet Rhodos popularitet som feriemål, er Rhodos Lufthavn især travl i sommermånederne. Spørger man de lokale grækere om, hvad lufthavnen hedder, vil de svare: ”Diagoras Maritsa”.
Ting fra stranden på Rhodos
Man kan ikke benytte sig af nogen former for tog/jernbaneforbindelser til Rhodos Lufthavn. Dog er bil og bus to transportmidler, der er meget velbenyttet hvad angår transport til og fra Rhodos Lufthavn. Ydermere gør rigtig mange turister brug af billeje, hvilket også er en ideel måde at se øen på. Rhodos besidder mange kulturskatte, der bl.a. gemmer sig op i de græske bjerge.
Ved brug af billeje kan du bl.a. opleve de helbredende kilder, der ligger skjult op af de græske bjergveje. Ved at drikke af disse kilder får du efter sigende en dybere indsigt i, hvem du er som person – det siger de gamle græske sagn i hvert fald. Med billeje har du også mulighed for at køre fra strand til strand. Stranden i Faliraki er et besøg værd, hvis man elsker lange sandstrande og et indbydende hav.
Øen Rhodos har en hovedstad, der også hedder Rhodos. Denne hovedstad bærer præg af det moderne og det gamle. Det skal forstås på den måde, at inde i den moderne by findes der en mur, der omkranser den gamle bydel. Denne gamle bydel er fantastisk at gå tur i om aftenen, hvor et hav af spændende gadesælgere tilbyder specielle græske genstande.