Billeje af 4x4 på Island

Island - Reykjavik - AF - Opdateret 31. august 2017
Er din plan at leje en 4x4 firhjulstrækker til din ferie på Island, så læs med her. En 4x4 bil kan lejes fra ca. 600,- pr. dag, men det er ikke nødvendig med firhjulstræk medmindre du skal køre i det islandske højland.

4x4 Firhjulstrækker
Firhjulstrækker kan være en god ting på Island, men er ikke en nødvendighed. Foto: iStockPhoto

Sådan finder du en billig 4x4 lejebil

Når du skal leje en firhjulstrækker på Island er du selvfølgelig opsat på at gøre det billigst muligt. Hvis du bruger vores system, får du hurtigt et overblik over nogen af mulighederne for billeje på Island.

Vi anbefaler at starter med at lave en søgning på billeje fra direkte fra lufthavnen. Det gør du ved at indtaste enten KEF eller Keflavik Reykjavik Lufthavn i søgeformen ovenfor, vælger din ankomst og afrejse og derefter klikke på søg.

Når søgningen er fuldendt finder du den sektion der hedder "Biltype" i blandt filtrene til venste og filterer på SUV.

SUV bilerne er de høje biler og er dem der oftest er udstyret med 4x4. Det fremgår af navnet om bilen med 4x4 eller ej.

Hvad koster det at leje en 4x4 på Island?

Priserne afhænger af udbud og efterspørge og hvilken dato du ønsker at leje, men helt generelt kan man ofte leje en standard 4x4 for ca. 600,- pr. dag inkl. forsikring.

Vi har lavet en test søgning nedenfor og listet nogen af de priser vi fandt for en uges billeje i september måned og her lå priserne fra ca. 4.000,- for en uges billeje.

Pris eksempler for en uges leje af 4x4 på Island
Biltype Fundet pris
Dacia Duster 4x4 DKK 3.979,-
Suzuki Vitara 4x4 DKK 4.129,-
Hyundai Tucson 4x4 DKK 4.358-
Kia Sportage 4x4 DKK 4.542,-
Suzuki Jimny 4x4 DKK 5.201,-
Priserne er fundet ved søgning på en uges billeje fra Reykjavik - Keflavik Internationale Lufthavn fra 9. september 2017 til 16. september 2017. Prisen varierer efter udbud og efterspørgsel og kan være ændret siden søgningen blev foretaget.

Er det nødvendigt med en 4x4 på Island?

Det korte svar er Nej! Det er ikke nødvendigt med firhjulstræk for at komme rundt på Island. Du kan sagtens køre hele cirklevejen rundt uden 4x4.

Det er kun hvis du har tænkt dig at køre ind i det islandske højland på de mindre bjergveje at 4x4 vil være en nødvendighed. Disse veje er tydeligt markeret med et F, så hvis du kigger på eksempelvis Google Maps vil du kunne se de mindre veje inde mod midten af selve Island hedder noget med F og så et tal.

Disse veje er bjergveje hvor det vil være godt at have en bil med et ordentligt træk på alle 4 hjul, men ellers kan su sagtens nøjes med almindelig bil med træk på to hjul.

Send feedback
Billeje i Island?
Søg billig billeje hos flere selskaber på én gang.