Generel information om Barcelona Lufthavn
Barcelona–El Prat Lufthavn faktaBarcelona Lufthavn ligger nær den catalonske bys centrum - der er omkring 15 kilometer fra lufthavnen til det centrale Barcelona. Lufthavnen ligger syd for byen. Det tager mellem 20-30 minutter at køre denne tur i bil.
Det er en international lufthavn, som er beliggende i kommunen El Prat de Llobregat. Faktisk kaldes lufthavnen også for Barcelona El Prat Airport. Lufthavnskoden er BCN.
Barcelona Lufthavn blev etableret i 1916 under 1. verdenskrig, men det var først under 2. verdenskrig, at lufthavnen formerede sig. I år 1962 kunne Barcelona Lufthavn lave en spansk applaus, da lufthavnen fik sin rejsende nummer 1 million. Det tal er kun steget siden. I dag håndterer lufthavnen omtrent 35 millioner om året.
Lufthavnen har to terminaler, som kaldes for Terminal 1 og Terminal 2. Den første terminal (Terminal 1) er den nyeste og fineste, og her er alle de store luftfartsselskaber tilknyttet. Disse er blandt andet SAS og Vueling Airlines. Udover at være den nyeste terminal er der også størst udvalg med hensyn til shopping, madsteder og andre faciliteter. Der er blandt andet mulighed for at købe modetøj, tobak, eller merchandise fra Ferrari eller fodboldklubben FC Barcelona. Til de små er der masser af børneområder, hvor de kan slå ventetiden ihjel.
I Terminal 2 er der lavprisflyselskaber tilknyttet. Herfra flyver selskaber som Norwegian og Ryanair.
Bemærk, at der er langt mellem de to terminaler; omkring 4 kilometers afstand. Dog kan du komme med en gratis shuttle bus fra den ene terminal til den anden. Turen varer omtrent 15 minutter, dog kan der være kø ved busserne.
Flyselskaber, der flyver til/fra Barcelona, er blandt andet British Airways, Icelandair, Lufthansa og Delta. Fra Danmark flyver der direkte fly. Flyselskaber fra Danmark er for eksempel Norwegian, SAS og Primera Air - og du kan ofte være heldig at få en billig flybillet fra Danmark til Barcelona. Fra lufthavnen kan du nærmest komme til alle steder i verden, herunder Afrika, Asien, Europa, Syd- og Nordamerika.
Til og fra lufthavnen kan du benytte transportmuligheder som tog, taxi eller bus. Du kan naturligvis også vælge billeje. Der findes mange billeje-udbydere i lufthavnen, og hvis du vælger denne løsning, kan du køre af B-10 eller C-31.
Lej bil i lufthavnen og kør til BarcelonaForbered dig på at mæske dig i den spanske specialitet tapas, når du kommer til Barcelona. Det skal bare prøves. Barcelona er den næststørste by i Spanien - kun overgået af hovedstaden Madrid. Barcelona ligger i det nordøstlige Spanien helt ud til Det Baleariske Hav, som er en del af Middelhavet. Madrid ligger sydvest for Barcelona – der er omkring 6 timers kørsel mellem de to storbyer.
Der bor omkring 1,6 millioner mennesker i Barcelona. Tæller man forstæderne med til byen - altså byområdet - så er der hele 4,8 millioner mennesker.
I Barcelona får du det hele. Her er der tid til afslapning langs stranden, der er mulighed for shopping, fantastiske spisesteder og ikke mindst er der masser af historiske og kulturelle tilbud.
Du kommer desuden ikke udenom et af de største fodboldhold i verden - nemlig FC Barcelona. Når der er hjemmekamp, er der en massiv opbakning både fra fans indenbys, men også fans fra hele verden støtter op om deres spanske fodboldhelte. Turister kommer til Barcelona bare for at se Camp Nou, som FC Barcelonas stadion hedder. Og hold nu fast. Der er plads til 99.354 siddende tilskuere. Overvej, hvilken stemning der må være på stadion, når der spilles kamp. Det vil give enhver kuldegysninger. Den oplevelse bør alle prøve - uanset om du er fodboldfan eller ej. Det er meget mere end fodbold. Det er simpelthen en fest, når der spilles kamp på Camp Nou.
Udover fodbold har Barcelona også succesfulde hold inden for basketball og håndbold. Blandt andet har den danske håndboldspiller Jesper Nøddesbo spillet mange år i FC Barcelona.
I Barcelona kan du besøge masser af markeder, hvor du kan gøre et godt kup. Du kan også opleve Gaudis hus og hans mesterværker, eller for eksempel La Sagrada Família-kirken.