Roadtrip Spanien - Malaga til Barcelona

ROADTRIP - Spanien - AF - Opdateret 21. august 2017

Strækningen imellem de to spanske havnebyer Malaga og Barcelona,er farverig og naturskøn. Et roadtrip mellem de, byder på kringlede veje, smukke udkigspunkter og iberiske kulturhøjborge. Begge storbyer byder på spansk byliv, lækre strande og hyggelige caféer, men der ligger mindst lige så skønne oplevelser og venter på selve turen.

Start turen i syd og se det gamle verdensberømte bygningsværk Alhambra i Granada eller besøg drypstenshulerne i Nerja. På turen mod nord kan man køre inden om Cartagena og besøge det gamle Teatro Romano og fortsætte til Peníscola, hvor det majestætiske fort Castell de Peníscola giver mulighed for at få en fantastisk udsigt ud over det havblå, Baleariske hav.

Stop eventuelt inden om vingården Clos Dominic nær Tarragona, før turen ender i Barcelona og få en dejlig, autentisk, spansk smagsoplevelse. På turen mod Barcelona kan man overveje at køre indenom storbyer som Murcia og Valencia, der også tilbyder et væld af unikke turistattraktioner – blandt andet Santa Maria-katedralen i Murcia og den futuristiske bygning L’Oceanográfic i Valencia
 
Indlæser rute...
Oplevelser Rutebeskrivelse Stamdata
Roadtrip data
Navn:
Costa del Sol - Malaga til Barcelona
Anbefalet antal dage:
Ca. 7 dage
 
Start:
Malaga
Kilometer i alt:
-
Slut:
Barcelona
Estimeret køretid:
-
 Vis kort Gem roadtrip
ROADTRIP FORLØB
Tilføj nogle punkter til ruten for at vise roadtrip forløb.
 Vis kort

Malaga by
Den andalusiske hovedstad Málaga er et epicenter for spansk charme, musik og kulturliv. Den gamle storby huser mange smukke, gamle bygningsværker, fæstninger og borge i den ikoniske mauriske stil. Besøg fæstningsværket Alcazaba eller den gamle borg Gibralfaro, som begge vidner om den tidlige muslimske befolkning, der prægede Andalusien. I den moderne og summende ende af spektret kan Málaga noget helt særligt, når det kommer til byliv og gadefest. Er man til sport, kan man på det intense stadion La Rosaleda opleve Málaga spille hjemme i den bedste spanske fodboldrække. Gå en tur til la Calle Marqués de Larios, som er Málagas version af Strøget, og oplev en flamenco på la Discoteca Liceo, der ligger på Calle Beatas. Afslut dagen langs stranden, hvor der er rig mulighed for at nyde de lækre, friskstegte spanske fisk, espetos, der serveres med friturestegte auberginer og varme fritter.
Drypstenshulerne i Nerja
Dryptenshulerne i Nerja
Drypstenshulerne ved Nerja er nogen fantastikse smukke huler som strækker sig ca. 5 kilometer og blandt andet har verdens største stalagmit på 32 meter. En stalagmit er en søjle, der står på gulvet - en stalaktit hænger ned fra loftet. Hulerne blev opdaget i 1959 og der er blevet fundet skeletter i dem, der indikerer at de var beboet af mennesker fra ca. 25.000 år før kristus og frem til bronze alderen. I 2012 blev det annonceret at man have fundet mulige Neandertal malerier i hulerne. Drypstenshulerne ved Nerja er en af de størrere turist attraktioner i Spanien.
Granada
Alhambra paladset i Granada
Området der i dag hedder Granada har været beboet siden 5500 f.Kr. Når du besøger Granada bør kan du ikke undgå at se det arabisk inspirerede Alhambra palads. Alhambra paladset er er på UNESCOs verdensarvsliste og en by bygget med en mur omkring som et palads. I det 11. århundrede fungerede Alhambra paladset som en militær fæstning for hele byen. I Granada finder du også den guddommelig smukke Granada katedral og Nasrid-sultanerne sommerresidens Generalife. Alle tre seværdigheder du bør opleve hvis dit roadtrip går forbi Granada.
Cartagena     Overnatning i Cartagena
Cartagena
Den smukke havneby Cartagena finder du i det sydøstlige Costa del Sol. Byen blev grundlagt tilbage i 227 f.Kr og hed dengang Qart Hadash indtil den blev erobret af romerne i 209 f.Kr. som gav den navnet Carthago Nova. I Cartagena finder et romersk amfiteater der blev udgravet i 1990 og i dag er et af byens større turist attraktioner. Du kan også besøge militær museet Historical Military Museum of Cartagena og du bør bestemt ikke snyde dig selv for den flotte udsigt ved Bateria de Castillitos.
Skal du leje bil i Spanien?
Sammenlign priser på billeje i Spanien med BillejePris.dk.
Elche
Elche
Elche ligger i Alicante er nok bedst kendt for sine palmetræer, der med mere end 200.000 er den største samling af palmer i Europa. Byens centrum afspejler de mange forskellige arkitektoniske stilarter der har været gennem tiden. Resterne af de islamiske bymure og Alcázar de la Señoría eller Altamira-paladset, den majestætiske højborg i Calahorra-tårnet er alt sammen noget du bør se, hvis dit roadtrip går forbi Elche. Elche har også nogle rigtig fine hvide strande.
Valencia     Overnatning i Valencia
Saint Mary katedral i Valencia
Valencia er blandt andet kendt for sit historiske Mercado Central, som er et lokalt madmarked i en særpræget og flot bygning. I Mercado Central kan du selv få et førstehåndsindtryk af hvad de lokale handler af madvarer og delikatesser. Efter madmarkedet bør man opleve området Barrio del Carmen der er en gammel bydel hvis historie går mere end 1.000 år tilbage fra middelalderen og i dag indeholder et vælg af restauranter, caféer og barer, men også de gamle originale by tårne. Er det første gang du besøger Valencia, bør du også se City of Arts and Sciences. City of Arts and Sciences i Valencia er en højst spektakulær bygning der blev designet af Santiago Calatrava som er kendt for en række arkitektoniske mesterværker. Det er City of Arts and Sciences i høj grad også.
Peñíscola
Peñíscola
Mellem Barcelona og Valencia finder du Peñiscola der lokalt er kendt som "Byen ved havet". Peñíscola har et imponerende slot og gode strande. Templar-Papal slottet kan ses fra stranden og har en historie der går mere end 700 år tilbage i tiden. Slottet blev bygget af tempelridderne oven på resterne af en muslimsk fæstning. Byen har også en lækker havn med mange gode spisesteder.
Tarragona
Tarragona
Tarragona ligger kun 1 times kørsel syd for Barcelona og middelhavsbyen der tidligere hed Tarraco, byder på utallige historiske steder som kirker fra forskellige perioder og en gammelt romersk colosseum. Tarragona har UNESCO-status som World Heritage Site, som betyder den er blevet erklæret bevaringsværdige under det internationale verdensarvsprogram. Tarragona byder udover de kulturelle oplevelser også på en lang kyststrækning med krystalklart vand og fint gyldent sand.
Santa Maria de Montserrat
Montserrat
Santa Maria de Montserrat er en fantastisk pittoresk bjergby beliggende nordvest for Barcelona. Montserrat er en højtbeliggende by, der er placeret 720 meter over havet i et vildt terræn omgivet af spanske bjerge. I byen finder man flere forskellige bygninger, der har deres oprindelse flere hundrede år tilbage og som stadig har en funktion i dag. Blandt de gamle bygninger er særligt basilisken og klosteret to af de mest besøgte. Montserrat er en yndet pilgrimsby for både turister og troende og har også haft en særlig historisk betydning. Under Franco-regimet i Spanien, 1939-1975, rejste mange politikere, kunstnere og studerende til Montserrat for at skjule sig i klosteret, og også derfor mærker man historiens vingesus, når man besøger byen. De naturelskende vil også nyde byen, da de smukke bjerge, der omgiver byen har en helt særlig udformning og facon, der vil fascinere de fleste. Bjergene i Montserrat har en særlig blød facon, som gør dem meget karakteristiske.
Barcelona     Overnatning i Barcelona
Sagrada Familia i Barcelona
Den moderne, nordspanske kystby Barcelona er en fantastisk storby, der byder på kultur, byliv og natur. De smukke kunstparker og de vilde bygningsværker gør Barcelona til en unik storby, som emmer af liv og spansk charme. Et par must-sees i Barcelona er naturligvis la Sagrada Familia, la Rambla, el parque Guell og - er man blot en smule fodboldentusiast - Camp Nou, der lægger græs til Lionel Messi, som mange betegner som verdens bedste fodboldspiller. Tag en gåtur i centrum og mærk pulsen, der hamrer afsted med 120 km/t, og nyd et koldt glas sangría på den nærmeste café. Sørg for at opleve det storslåede Font Mágica - det enorme springvand, som lyser op med musik og farver om aftenen. Kom ind under huden på Barcelona og gå en tur igennem el Barrio Gótico, som er et kvarter, der er konstrueret i den dystre og imponerende, gotiske byggestil.


Roadtrip værktøjet er kun til inspiration og stilles til rådighed uden ansvar. Vi henviser til eksterne sider hvor du kan booke hotel og fly. Vi henviser kun til sider der er relevante for dit roadtrip, men hos nogen af siderne modtager vi provision hvis du booker noget som følge af vores henvsining. Dette hjælper os med at drive hjemmesiden. Fotos fra iStockPhoto medmindre andet er angivet.



Bedøm:
5.0 ud af 5 points fra 2 bedømmelser.


Send feedback