Billeje USA - Hvilket kørekort

Billeje USA - AF - 22. november 2012
Reglerne for billeje i USA og kørekort er forskellige fra selskab til selskab, men her på siden vil vi prøve at ridse de mest gængse regler op for kørekort og billeje i USA.

International kørekort
Du vil normalt ikke blive bedt om at fremvise et internationalt kørekort for at leje bil i USA, men da det kan forekomme at der kræves et international kørekort bør du anskaffe dig et inden du afhenter din lejebil i USA. Et internationalt kørekort ustedes af borgerservice i din kommune og koster et mindre gebyr. Det internationale kørekort er kun gyldigt når det bæres sammen med dit almindelige kørekort.

Kørekort i minimum 1 år
Man skal som regel have haft kørekort i et år for billeje i USA, men der kan selvfølgelig være undtagelser. Hvis du ikke har haft kørekort særlig længe bør du være særlig opmærksom på om hvad udlejeren skriver i sine betingelser om krav til kørekortets alder.

Læs altid udlejerens betingelser igennem så du er sikker på at du opfylder alle krav i forhold til kørekort og billeje i USA.