Billeje i USA når man er under 21 år

Billeje USA - AF - 2. januar 2013
Er du under 21 og skal du leje bil i USA, kan du kun gøre det fra New York eller Michigan. I USA skal man normalt være fyldt 21 år for at leje bil, men i staterne New York og Michigan siger loven at udlejerne skal tilbyde personer mellem 18 og 20 år at kunne leje en bil.

Det koster desværre ekstra
En ting er at udlejerne er pålagt at skulle tilbyde billeje til personer under 21, men det betyder ikke at de gør det uden at det koster ekstra.

Ifølge statistikker er der flere unge personer der havner i en ulykke end ældre og derfor forsøger udlejerne at få dækket den ekstra risiko ind. Dette gør de ved at opkræve et ekstra gebyr pr. dag – et så kaldt ”young driver fee”.

Gebyret varierer fra selskab til selskab men ligger typisk på 25 til 75 pr. dag. Det kan derfor godt betale sig at lede efter selskaber hvor gebyret ligger i den lave ende.

Tjek betingelserne
Når du søger priser på billeje i USA via BillejePris.dk laver vi en samlet søgning for dig, hvor vi søger hos de store kendte formidlere, så som AutoEurope, holidayautos, Rentalcars.com, AutoEscape, Argus, med flere.

Selskaberne formidler billeje for de kendte amerikanske udlejere så som Hertz, Dollar, Avis, Alamo, Budget med flere.

Da gebyr for ung chauffør er et ekstra gebyr, der opkræves af den lokale udlejer og det er forskelligt fra udlejer til udlejer, er det ikke inkluderet i de basis priser der vises.

Du bør derfor kigge i betingelserne for at se hvor stort gebyret er på den bil du overvejer at leje.

Du finder lejebetingelserne ved at klikke dig videre fra prisoversigten på BillejePris.dk over til formidleren. (Se hvordan her)

Hvis ikke der er angivet hvor stort gebyret er, bør du finde en anden udlejer, da du ellers ikke på forhånd kan vide hvad din billeje kommer til at koste.

Kørekort i et år for at leje bil i USA
En anden ting man skal være opmærksom på er at man for at kunne leje bil i USA, skal have haft kørekort i et år.

I USA kan man få kørekort når man er 16 år gammel, men da man først kan få det i Danmark når man er 18 år, betyder det at man teknisk set ikke kan leje bil i USA før man er 19 år, da man ellers ikke kan have haft sit kørekort i et helt år.