Svøm med fantastiske delfiner i Orlando i Florida

Billeje USA - Florida - AF - 2. januar 2013
Udlev drømmen om at komme tæt på det fantastiske dyr delfinen. Delfiner siges at være et af de klogeste dyr og selvom delfiner kun kommunikerer ved hjælp af lyde kan man virkelig fornemme kontakten med dette kæmpe dyr, når man hopper i vandet og svømmer med dem.

Der findes et par steder i Orlando hvor man kan svømme med delfiner og vi vil her forsøge at komme med et par bud på de meste populære steder.

Discovery Cove
En af de mest populære steder at svømme med delfiner i Orlando er Discovery Cove. Discovery Cove er et "All-Inclusive" koncept hvor man betaler et engangsbeløb for entré og så er mad og drikke inkluderet hele dagen. Dette er en fantastisk måde at få en dag fuld af oplevelser og man kan sagtens bruge en hel dag i Discovery Cove, der byder på meget andet en svømning med delfiner.

Discovery Cove lukker maksimalt 1.000 gæster ind om dagen og denne grænse sikrer at der altid er rigeligt med plads. I Discovery Cove kan man dykke med levende rokker og andre flotte fisk, man kan udforske det kunstige skibsvrag eller man kan tage en tur rundt med baderingen i et af de vandløb der løber rundt om hele parken. Når man trænger til pause kan man så gå op og snuppe sig en sodavand og en bid mad inden man igen tager dykkermasken på og fortsætter sin udforsken af livet under vandet.

Pil Besøg Disovery Cove

Sea World
Sea World i Orlando tilbyder en række forskellige rundvisninger hvor du kan interaktere med dyrene i parken. Blandet andet har de en rundvisning hvor du har mulighed for at komme i vandet med en Beluga hvidhval, men hvis du vil svømme med delfiner i Orlando hedder turen Marine Mammal Keeper Experience. Her følger du en dyrepassers arbejde i Sea World en hel dag. I løbet af dagen kommer du til at arbejde med dyrene på samme måde som dyrepasserne gør og vil også komme til at møde mange andre af havets pattedyr end blot delfinerne.

Hvis du ikke nødvendigvis behøver at svømme med delfinerne og kan nøjes med blot at røre dem, kan du også vælge deres Dolphins Up-Close Tour. Denne tur er både kortere og billigere end Marine Mammal Keeper Experience.

Pil Besøg Sea World Orlando

Disney's Epcot
I Disney's park Epcot har du også mulighed for at svømme med delfiner med deres Dolphins in Depth 3 timers rundvisning. Delfin svømmningen foregår i Epcot parken i området Seas with Nemo & Friends Pavilion efter rundvisningen. Rundvisningen giver dig lejlighed til at lære en masse om delfiner og deres måder at interaktere under vandet. Desuden vil du komme til at møde trænerne og folk der arbejder med delfinerne hver dag.

Pil Besøg Disneyworld

Delfin svømning andre steder i Florida

Har du mod på at køre lidt væk fra Orlando eller holder du ferie i Miami eller Florida Keys er der også andre muligheder for delfin svømning.

Dolphins Plus
Dolphins Plus tilbyder interaktion med en række havpattedyr herunder delfiner og søløver. Interaktionerne indeholder også unervisning om delfiner og søløvernes histore, anatomi og adfærd. Dolphins Plus ligger blot en times kørsel syd for Miami, i det solrige Key Largo ved Florida Keys.

Pil Besøg Dolphin's Plus

Skal du leje bil i Florida?
Søg billig billeje hos flere selskaber på én gang.