Biludlejning og brændstof politik

- AF
Det kan være svært at gennemskue fordele og ulemper i forhold til de forskellige benzin regler man støder på når man lejer bil i udlandet. Her kommer en kort gennemgang af begreberne.

Full/Empty - Ekstra omkostning
Benzinreglerne når man lejer bil er forskellig fra udlejer til udlejer. Nogen udlejere har indført en brændstof politik der hedder Full/Empty og lejer du en bil hos en udlejer med denne politik kommer der en ekstra udgift på din billeje.

Ved Full/Empty leveres lejebilen med en fuld tank benzin og skal afleveres med tom tank.

Du vil blive bedt om at betale for den første fulde tank benzin når du afhenter lejebilen, men får ikke refunderet noget for eventuel ubrugt benzin ved aflevering.

Da det praktisk talt er umuligt at returnere bilen med hel tom tank, vil man altid komme til at have betalt for noget benzin man ikke har brugt.

Hertil kommer at udlejerne ofte tager en lidt højere literpris end hvad man ville kunne tanke til ved en normal benzin tank. Desuden ved man ikke hvor meget man skal betale før man afhenter bilen, da dette afhænger af hvormeget benzin der kan være i bilen.

Dermed udgør Full/Empty som regel en ekstra omkostning, som man som lejer gerne vil undgå.

Full/Full - Foretrukken brændstof politik
Den foretrukne brændstof politik er Full/Full.

Med Full/Full får du udleveret bilen med fuld tank og skal returnere den med fuld tank.

Med Full/Full betaler man altså kun for den benzin man bruger.

Full/Full er det de fleste selskaber kører med, men du bør læse reglerne for benzin i betingelserne inden du booker online.

I betingelserne vil det fremgår om bilen skal afleveres med fuld eller tom tank og om du skal betale for den første tank benzin.

BillejePris.dk gør det lettere
Når du søger efter biludlejning med BillejePris.dk kan du let filtrere søgeresultaterne, så der kun vises biler med den type benzinregel du foretrækker. Det gør det lettere og mere overskueligt at finde frem til hvilke benzin regler der gælder for den enkelte lejebil.

En billig lejebil kan hurtigt blive dyr, hvis du skal betale for en stor tank benzin, som du ikke får brugt. Så hvis du ikke skal køre så meget kan det godt betale sig at styre uden om selskaber med Full/Empty politik.