Biludlejning Letland

Sammenlign priser på biludlejning i Letland via os. Vi søger hos flere forskellige udlejningsselskaber på én gang, så du hurtigt kan danne dig et overblik og mulighederne for billeje i Letland.

Billeje fra lufthavne i Letland

Lufthavn
Sted
Riga


Billeje Letland – et glimt af fortidens Europa


Syd for Estland, nord for Litauen og øst for Østersøen finder man den lille republik Letland. Landet ligger kilet ind i den gamle østblok med en overflod af små, charmerende landsbyer og gamle huse i alt fra barok- og middelalder- til art nouveau-stilen. Oplev Letland med billeje og få den fulde oplevelse.

Ved kysten ud mod Østersøen har floden Daugavas sit udløb. Her ligger den historiske hovedstad Riga og en håndfuld andre større byer. Længere mod øst er landet præget af smukke bakkelandskaber, skove og tusindvis af søer og floder.

Hovedstaden Riga har altid været et knudepunkt for handel i det nordlige Europa, hvilket betyder, at det i dag er en multikulturel by. Der er derfor god mulighed for at være et par oplevelser rigere, når man vender hjem fra et besøg i Riga. Priserne på billeje i Riga er gode og det er let at leje bil.

Byens arkitektur er stærkt præget af art nouveau-bølgen, som strøg over Europa for 100 års tid siden, og de mange velbevarede art nouveau-bygninger har sikret Riga en plads på UNESCOs liste over verdenskulturarv. Dristige krumspring og krummelurer springer frem fra facaderne og tilføjer en snert af mystik til Rigas kulisser.

40 procent af bygningerne i det centrale Riga er bygget i den ornamenterede art nouveau-stil. Det er mere end nogen anden by i Europa.

Den smukke bymidte danner et romantisk bagtæppe for de mange forskellige festivaler, som finder sted i Riga i løbet af sommeren. Hvad enten man er til klassisk, rock eller jazz, har Riga noget at byde på. Byen har desuden en stor opera, teatre og en række museer, som er et besøg værd.

Men særligt den traditionelle midsommerfest, som fejres i hele Baltikum, er en oplevelse. De lokale fremstiller forskellige oste og øl til lejligheden, og der bliver tændt bål, sunget og danset til den lyse morgen. Festlighederne finder sted 23. og 24. juni. Planlægger man en tur til Letland om sommeren, bør man absolut lægge vejen forbi Riga i denne periode.

Riga er et velbevaret billede af fortidens Europa. Enhver med smag for det kulturelle liv i forrige århundrede vil straks blive forelsket i den lille storby. Men Letland har meget andet at byde på. Lej en bil inde i centrum og sæt kursen mod øst.

Gauja og Cesis
Letlands natur er præget af mørke skove og en dyb ro, som man ikke finder i byen. Et malerisk eksempel er nationalparken Gauja, som indrammer floden af samme navn. Floden Gauja strømmer gennem en kløft med klippevægge til begge sider, som visse steder rejser sig mere end 80 meter over hovedet på de vandrende.

Den del af kløften, som løber mellem Valmiera til Murjani, er særligt kendt for sin smukke og alsidige natur. Området er fyldt med massive klipper, dale og huler. Og de er alle omgærdet af lokale legender og folklore.

Gauja Nationalpark er et oplagt mål for vandrere og motionscyklister på alle niveauer. Det er desuden muligt at campere ved Gauja flodens breder.

Næste dag kan de historisk interesserede lægge vejen forbi middelalderbyen Cesis, som ligger øst for nationalparken. Byen kan dateres 800 år tilbage i tiden og identificeres i høj grad med det velbevarede slot, som i århundreder agerede forsvarsværn mod russere, polakker og svenskere.

De forstærkede stenmure er omgivet af tre brede for-slotte og en voldgrav, hvilket gjorde Cesis svært at indtage for enhver angribende hær. I dag kan man spankulere frit rundt i slottets park eller bestige de fire tårne, hvorfra man har udsigt over hele Cesis by og omegn.

Det østlige Letland
Fortsæt længere østpå, og opdag en ny side af Letland. Den østlige del af landet er kendt som Latgale og deler grænse med Rusland og Hviderusland. Landskabet er præget af bakker og søer, hvilket har givet landsdelen tilnavnet ”De blå søers land”.

Her finder man blandt andet Estlands største indsø Lubans. Søen er hjemsted for 225 forskellige fuglearter, hvoraf 51 er blandt landets sjældneste. Ud over at se på fugle, kan man også leje en kano og sejle en tur i søen, vandre langs bredden eller købe frisk fisk hos en af de lokale forhandlere.

Ud over den særprægede natur er Latgale kendetegnet ved en stærk tradition i befolkningen for gamle håndværk som bagning og keramik. De fleste lokale er stærkt troende; enten katolikker, lutheranere eller ortodokse.

Hver sommer samles tusindvis af pilgrimme ved Aglona Basilica for at fejre Jomfru Marias himmelflugt. Kirken er kridhvid med to karakteristiske baroktårne i facaden, og det er en af det mest berømte helligheder i verden.

I byen Daugavpils finder man en lille udstilling dedikeret til kunstneren og bysbarnet Mark Rothko. Maleren tilhørte den såkaldte abstrakte ekspressionisme-skole, som udsprang af den amerikanske efterkrigstid. Han levede en stor del af sit liv i New York og beskrev selv sine sene malerier som ”simple udtryk for komplekse tanker”. Motiverne var som regel to, tre eller fire rektangler på en farverig baggrund.