Tilbudspakker ved billeje i USA

Billeje USA - AF - 2. januar 2013
Når man lejer bil i USA kan det godt betale sig at kigge efter tilbudspakker, hvor der er inkluderet en række forskellige ydelser der normalt koster ekstra.

Vores søgemaskine søger hos både AutoEurope, Rentalscars, HolidayAutos, Argus Car hire og en række andre formidlere, så du let kan sammenligne tilbud på tværs af udlejerne.

Gratis tank benzin
Der findes tilbudspakker hvor den første tank benzin er inkluderet. Ved at vælge en sådan pakke har du hurtigt sparet nogle hundrede kroner. Dette kan især betale sig hvis du lejer en større bil, da disse biler ofte også har en stor tank.

Chauffører mellem 21 og 25
Hvis du er under 25 år og skal leje bil i USA skal du ofte betale et ekstra gebyr for at leje. Ved at vælge en af de tilbudspakker hvor gebyr for ung chauffør er inkluderet, undgår du at skulle betale ekstra gebyr på grund af din alder. Bemærk at du skal være over 21 år for at leje bil i USA og at du ikke kan omgå denne regel ved at vælge en tilbudspakke der indeholder gebyr for ung chauffør.

Gratis GPS
Det kan godt betale sig at benytte GPS når man skal finde rundt i USA. Skiltningen i USA er generelt rigtig god, men der er mange veje og specielt på de store veje kan det være godt at have en GPS til hjælp. Ved at vælge en af de pakker der indeholder leje af GPS, slipper du for at skulle betale et gebyr pr. dag for at leje en GPS.

Ekstra chauffør uden gebyr
Hvis I skal være flere forskellige chauffører kan de t være en god idé at finde en af de tilbud hvor gebyr for ekstra chauffør er inkluderet i prisen. Alternativt vil man ofte skulle betale et ekstra gebyr pr. dag pr. ekstra chauffør. Bemærk at det er vigtigt at alle der har tænkt sig at føre bilen, bliver registreret som chauffør, da forsikringen ellers ikke dækker.

Kombinationstilbud
Ofte er ovenstående kombineret så der er tilbud der indeholder flere af tingene på en gang. Eksempelvis har AutoEurope nogle tilbud der inkluderer både GPS, 3 ekstra chauffører og en tank benzin, mens Rentalcars.com eksempelvis har en Ung Chauffør Premium Pakke hvor prisen inkluderer ung chauffør gebyr for alle chauffører i mellem 21-24 år, samt den første tank brændstof.

Sådan finder du tilbudspakker
Brug vores søgemaskine til at finde priser på billeje hos de forskellige selskaber.

Når søgningen er færdig og søgmaskinen har listet resultaterne, kan du bruge filter menuen i venstre side til at filtrere på de forskellige tilbud.