Gennem århundreder fungerede den græske hovedstad som centrum for kultur, handel og
politisk magt i hele Middelhavsregionen. I dag fremstår byen som en moderne metropol, der
har formået at holde fast i sin historiske arv og med billeje i Athen kan du let og hurtigt komme rundt og opleve byen.
Tjek prisen på biludlejning fra Athen Internationale Lufthavn ved at klikke her
Akropolis
Bydelen Akropolis er synonymt med det antikke Grækenland. Det 2.500 år gamle ruinterræn
ligger på toppen af en klippe, hvorfra man har en fantastisk udsigt over det øvrige Athen, og
man kan snildt tilbringe de meste af en dag heroppe.
Den første attraktion, man bør besøge i Akropolis, er det verdensberømte tempel Parthenon,
som blev rejst til ære for gudinden Athene og i dag er Athens varemærke. 2.500 år har sat sine
spor på det mægtige tempel, men det er stadig et imponerende syn.
Det er også i Akropolis, man finder Dionysos-teatret, som er hugget ind i den sydlige skråning
af klippen. Det var her, den græske tragedie-tradition tog sine første skridt, og siden blev
arenaen også brugt til gladiatorkampe. På det arkæologiske Akropolis Museum kan man få en
detaljeret gennemgang af bydelens historie. Museet blev opført i 1878.
Billeje i Athen og udflugter til kysten
Området omkring Athen byder på et hav af oplevelser. Så når man alligevel er i området,
bør man ikke snyde sig selv for en dagsudflugt eller to. Med billeje i Athen kan du sætte kursen mod Apollo-
kysten. Langs kysten finder man en stribe smukke sandstrande, og længere inde på land ligger
et mylder af restauranter, taverner og butikker.
Mange turister foretrækker at nyde stranden i vandret position. Men hvis man har mod på at
udfordre bølgen blå på et surfbræt, kan man køre til Várkiza-bugten, der er et oplagt sted for
vandsport.
Lidt længere inde på land ligger den lille by Vári, som er kendt for sine mange gode
restauranter. Her er det de fyldige kødretter, der sidder til højbords på menuen. Og to
kilometer nord for den lille by finder man Vári-grotten, hvor man kan gå på opdagelse.
Markederne
Tilbage i Athen kan man få stillet sin shoppelyst på de mange traditionelle markeder, som
ligger rundt omkring i byen. Hver søndag, når de øvrige butikker holder lukket, breder det
berømte Monastiràki loppemarked sig fra Avissinías plads i Plaka og ud i de små gader. Her
finder man alt mellem himmel og jord, hvad enten man er på udkig efter et lommeur eller et
sæt sølvbestik.
Et andet slags marked finder man på Athinas. Det såkaldte Central-marked danner ramme
om et farverigt spektakel af friske frugter og grøntsager, delikate kødvarer og krydderier. En
oplevelse, man ikke bør snyde sig selv for.