Liability Insurance LI

Liability Insurance (LI) er en ansvarsforsikring og er lovpligtig.

En ansvarsforsikring dækker krav fra tredjepart for skader på personer eller ting som følge af din kørsel af lejebilen.

Der er selvfølgelig et maksimum på hvad de forskellige forsikringer dækker. Nogen gange er det kun en skrabet version af ansvarsforsikringen der er inkluderet i billejen og du bør derfor overveje om du føler du er tilstrækkeligt dækket eller om det er nødvendigt at tegne en udvidet ansvarsforsikring. En udvidet ansvarsforsikring kan være en god idé i lande hvor erstatningskrav for skader på personer og ting er høje.

Læs altid forsikringsbetingelserne når du afhenter lejebilen, så du ved hvordan du er dækket og om du har behov for at købe ekstra forsikring. Tjek også størrelsen på selvrisikoen da denne også kan variere meget.