Billeje i Frankrig

Hvis du skal leje bil på din ferie til Frankrig kan du sammenligne priserne på biludlejning i Frankrig via vores unikke system. Vores system søger bedste pris hos flere forskellige selskaber på en gang og præsenterer resultaterne samlet i en enkel oversigt.

Billeje fra lufthavne i Frankrig

Lufthavn
Sted
Grenoble
Basel Mulhouse Freiburg
Biarritz
Bordeaux
Cannes
Carcassonne
Clermont-Ferrand
Genève
Lyon
Marseille
Montpellier
Nice
Tillé
Paris
Uzein
Bastia
Saint-Jacques-de-la-Lande
Entzheim
Hyères
Toulouse


Artikler om Frankrig


Biludlejning i Paris - Byernes by
Byernes by. Paris er en romantisk metropol, hvor kulturelle, historiske og kulinariske oplevelser står i kø året rundt. Der er ingen ende på Paris og hvis du leder efter biludlejning i Paris er du kommet til det rigtige sted. Læs mere

Billeje i Cannes i Sydfrankrig
I Cannes i Frankrig kan man for eksempel leje bil fra Cannes Lufthavn Mandelieu. Lufthavnen ligger omtrent 5 kilometer vest for Cannes by og dermed er der kun en kort køretur fra lufthavnen og ind til centrum. Læs mere

Oplev Frankrig med lejebil – mad, vin og kærlighed


Sneklædte bjerge, uendelige vinmarker, romantisk storbyliv og en svimlende kulturarv. Listen over grunde til at besøge Frankrig fortsætter i det uendelige. Landet er inddelt i forskellige regioner, som alle har sine egne traditioner og lokale stoltheder. Franskmændene er faktisk så stolte af deres egnsspecialiteter, at de har for vane at navngive dem efter byen, hvor de har deres oprindelse. Tænk bare på sennep fra Dijon eller boblerne fra Champagne.

Frankrig skal opleves med lejebil
Hvis Frankrig skal opleves med lejebil, kan det være en god idé at tjekke priserne på billeje hos forskellige udbydere inden man lejer en bil. Der kan være stor forskel ikke blot på pris, men og på selvrisiko og inkluderede forsikringer.

De franske stolte
Franskmændene er stolte og de har god grund til at være det. Landets mangfoldige natur danner sammen med de forrygende storbyer udgangspunkt for rejser nok til et helt liv.

Hovedstaden Paris er kendt som ”byernes by”. Denne romantiske storby efterlader et lille aftryk i alle besøgende, uanset hvor kort tid man når at tilbringe i den charmerende metropol. De brede boulevarder, klassiske spisesteder og de gamle lejlighedskomplekser med hvælvede tage præger stadig byens centrum og området omkring Seinen, som strømmer gennem Paris.

Stil lejebilen og gå en tur
Vil man for alvor opleve Paris, er det en god ide at holde sig fra de mest oplagte seværdigheder. Man kan stille lejebilen og søge ned mod de gamle områder som Latinerkvarteret og spadser en tur gennem de smalle gader. Selvom byen er blevet mere moderne, finder man stadig en café, en delikatesseforretning eller en håndværksbager på hvert andet gadehjørne.

For den kunstinteresserede er Paris et must. Legendariske museer som Louvre og Musée d’Orsay har nogle af Europas mest imponerende kunstsamlinger. Rejser man i højsæsonen, skal man dog stå tidligt op for at undgå kø.

Bourgogne - lej en bil og stik ud på landet
Paris er en hektisk by. Heldigvis er der mange oplagte udflugtsdestinationer i byens opland. Vil man endnu længere ud på landet, kan man leje en bil og stikke ud på landet. Følg Seinen mod byen Dijon, som ligger 300 km fra Paris i regionen Bourgogne og har lagt navn til senneppen af samme navn.

Men Bourgogne har meget andet at byde på end sandwichtilbehør. Regionen er blandt andet kendt for sine udsøgte vine, som dyrkes på nogle af verdens fineste vinmarker. Blandt andet den navnkundige Côte de Nuits. Her dyrkes især eksklusive rødvine på druesorten Pinot Noir og hvidvine på Chardonnay.

Flere af vingårdene tager imod besøgende, men det kan være en god ide at ringe i forvejen. De mest eksklusive vingårde producerer nogle meget store vine, og det afspejles typisk i prisen. Hvis man leder efter et mere overkommeligt alternativ, findes der også mindre gårde langs Côte de Nuits, som dyrker fantastisk vin.

Côte de Nuits har sit nordlige udspring i regionshovedstaden Dijon. Udover sennep er byen også kendt for sine utallige smukke kirker, eksempelvis Notre Dame de Dijon, St. Philibert og Dijon katedralen. De fleste af kirkerne er bygget i renæssance- eller gotisk stil, og mange af byens beboelseshuse kan dateres til 1700-tallet.

Udover sin historiske rigdom og overvældende arkitektur er Dijon også kendt for at afholde en stor gastronomisk festival hvert efterår, og byen huser desuden en række besøgsværdige museer.

Bilen gennem vinlandet til Rhône-Alpes
Fortsæt køreturen gennem vinlandet og se de dyre druer suse forbi vinduet. Kør længere sydpå mod regionen Rhône-Alpes, der har taget navn efter Rhône floden og Alperne, som dominerer landskabet langs Frankrigs østlige grænse til Schweitz og Italien. Det berømte bjerg Mont Blanc ligger her. Rhône-Alpes har desuden intet mindre end otte naturparker, og der er rig mulighed for at holde en aktiv ferie i området.

Hvad enten man er til roning, golf eller ski, leverer regionens brogede landskab varen.

Byen Lyon er regionens hovedby. Byens historie og arkitektur har sikret den en plads på UNESCOs liste over verdenskulturarv, og Lyon er desuden kendt som en af Frankrigs vigtigste gastronomiske byer. Og i et land som Frankrig siger det ikke så lidt

Tag plads på et af de lokale spisesteder, kendt som ”bouchons” og bliv forkælet med lokale specialiteter som den lokale Lyon-pølse eller hanekylling simret i rødvin. Apropos vin, så er vinkortet som regel også noget for sig, idet Rhône-Alpes regionen grænser op til de to berømte vinregioner; Beaujolais og Côte du Rhône

Provence
Således bespist og veludhvilet kan turen fortsætte. Kør sydøst mod Middelhavet og ind i regionen Provence. Frankrigs spisekammer. Enhver region i Frankrig har sine gastronomiske særegenheder, og med hovedstaden Paris i spidsen har landet været toneangivende på den internationale scene for finere madlavning siden enevælden.

Men i Provence er det ikke Michelin-stjernerne, der er målestokken for kvalitet. Området er beriget med et utal af gamle middelalderbyer, der synes at være immune over for urbanisering og tendentiøse modeluner. Og heldigvis for det. Befolkningen i disse små samfund har gennem århundreder gjort en dyd ud af at forvandle ydmyge, lokale råvarer til velsmagende måltider. Det er derfor en fryd at sætte sig til bords ved stort set et hvert spisested i Provence.

Provence grænser op til Middelhavet mod syd og øst. Sandstrandende strækker sig så langt, øjet rækker, og de lune aftener fortsætter gerne et godt stykke ind i foråret. Parker bilen i klitterne og nyd solnedgangen over havet.


Skal du videre med tog kan du se togstationer i Frankrig på Togstationer.dk